WSOP Europe var en mega udfordring og kæmpe oplevelse. Det
er uden tvivl en af de allerhårdeste turneringer på
hele året, og folk der kender mig ved jo, at jeg elsker at
prøve kræfter med bedste af de bedste (til tider) -
også selvom buy in er på £10.000, og jeg endnu
har mit store live cash til gode. Mit ego elsker simpelthen den
slags udfordringer (og det har kostet mig en del penge i
årenes løb...)
Tålmodighed er en dyd
WSOP Europe er kendt for en meget dyb struktur. Det er en af
grundene til at hajerne valfarter hertil fra USA. Det passer kanon
til min stil, da mit normale spil jo er cash games, hvor man ofte
spiller med dybe stacks. Derudover havde den dybe struktur den
fordel, at jeg ikke blev presset til at træffe forhastede
beslutninger, og det er man jo desværre nødsaget til,
hvis levels er kortere. Sjældent har jeg fået så
ringe kort i så lang tid. Under hele Dag 1 var min bedste
hånd QQ, og den vandt jeg blinds på. Great...
Derfor var jeg også godt tilfreds mit spil, da jeg efter
en lang dag ved bordene kunne gå i seng med chips på
lommen. I gamle dage havde jeg helt sikkert spewet mine chips
væk i ren og skær kedsomhed, men nu føler jeg at
have fået en helt anden tålmodighed ind i mit spil. Jeg
kunne således gå videre til Dag 2 som en af blot fire
danskere, med 18.000 chips. Jeg befandt mig altså i bunden af
feltet, men med blinds på 300-600 var der ingen grund til
panik. Der var stadig masser af spillerum tilbage.
Forberedelse
Inden jeg gik i seng tjekkede jeg lige alle mine modstandere
på Hendon Mob, og det er faktisk noget jeg vil anbefale. Det
er sgu meget rart at vide om manden til højre for en, er 6
dobbelt WSOP vinder eller en online kval. donk, der er vant til at
spille $20 turneringer. Der var en del rigtig skarpe spillere med
flere store resultater på CV'et dog kun en kendt 'stjerne'.
Det var David Oppenheim, som sad lige til venstre for mig. Der var
seks amerikanske spillere ved mit bord. Alene det faktum at seks ud
af ni spillere er fra USA indikerer et stærkt bord, da jeg
formoder at amerikanere ikke rejser helt til London og ligger 10k
pund, hvis de er total nitter. Der var dog et par spillere, som var
mindre gode ved bordet, endda en af de amerikanske. Så jeg
besluttede mig for at se om jeg kunne spille lidt flere
hænder mod de svagere spots, og tighte lidt op mod de
stærke spillere.
Det er nemlig min erfaring, at de lidt dårligere spillere
har sværere ved at komme væk fra deres hånd, hvis
de har ramt bare en lille smule på floppet, og derfor stiger
ens implied odds betragteligt i forhold til at spille en hånd
mod eksempelvis David Oppenheim. Han ved som regel godt,
hvornår han er slået og kan lettere slippe en taber
hånd, som en sydeuropæisk fisk ville have spillet til
bunds. Jeg spiller rigtig fornuftigt og får stjålet
lidt hist og pist, og har samtidigt fornøjelsen af at bluffe
Hr. Oppenheim ud af en hånd.
Blinds er 200/400. Oppenheim åbner til 1100 fra utg.
Middle pos. kalder og jeg kalder med AJ ruder i big blind. Floppet
kommer 7-8-J rainbow. Jeg har altså ramt toppar og
bagdørs farve. Jeg stikker 2300 direkte ud i forhånd -
Oppenheim giver mig på nakken med et mindre tøseagtigt
raise til 5200, næste mand folder. Jeg tænker og
vælger at kalde, selvom hans hånd godt kan ligne et
overpar.
Turn: ruder 9
Oppenheim sidder med cirka 15k tilbage og der ligger cirka
14.000 i potten. Jeg tænker lidt og bliver enig med mig selv
om at der er ren reel chance for at få ham til at smide et
evt. overpar på dette board, men skal der være fold
equaty, bliver jeg nødt til at donk bette ud i ham, hvilket
får mig til at semibluffe 10k ud i smasken på ham. Jeg
kalder det et semibluff, fordi jeg trods alt har 9 outs til
nutflush træk + måske split på tre 10'ere, og
sidder han med det sandsynlige overpar kan jeg også bruge to
bønder og måske tre esser. Han går i boksen i
laaaang tid, og ender heldigvis med at folde. :-)
Dygtige spillere er som regel lettere at bluffe af to
årsager. For det første er de ikke specielt glade for
at tage chancer for deres tour liv, fordi de føler, at de
har en edge og derfor hellere vil vente på det rigtige
øjeblik end at satse det hele på en feeling. Derudover
bliver de heller ikke ligeså forelskede i deres egen
hånd og har langt lettere ved at smide toppar og overpar end
de mindre rutinerede spillere.
Exit Pokergirl
På dag 2 ryger jeg på TV bordet og her går det
desværre galt, da jeg render ind i hvad jeg vist godt kan
kalde et set up. En spiller i midt pos raiser til 1.500 og jeg
caller 900 med A10s og med cirka 17k bag mig i big blind.
Floppet er 9-10-A alle klør.
Jeg stikker 3.500 ud i forhånd, og han sidder og
tænker et lille stykke tid, hvorefter han spørger mig,
hvor meget jeg har tilbage. Han får svar og siger derefter
'rest'. Jeg instant caller blot for at se to tiere, hvilket er
tæt på at være det værst tænkelige
scenarie. Jeg har to outs (esser) og misser. Sådan smider man
60.000 kroner ud af vinduet. (købte seatet til en god pris)
;-)
Det var dog ikke helt spildt. Jeg blev en erfaring rigere og har
stadig selvtilliden intakt. Derfor er jeg også blevet herovre
og skal prøve lykken ved EPT London.
Wish me luck
Morten 'Pokergirl' Erlandsen
